Dato

Faaborg-Midtfyn

Invitation til Flagdag for Danmarks udsendte 5. september 2020

Faaborg-Midtfyn Kommune vil gerne invitere dig til fejring af Flagdagen for Danmarks udsendte lørdag den 5. september 2020. I år afholder vi to arrangementer, og vi håber, at du og din familie har lyst til at deltage i et eller begge arrangementer.

Flaghejsning og morgenmad ved Voigts Minde

Vi mødes ved Voigts Minde lørdag den 5. september 2020 kl. 8.00. Efter flaghejsning vil vi gerne byde på morgenmad på restaurant Klinten. I forbindelse med arrangementet vil der være mulighed for at prøve diverse klatreaktiviteter på plænen ved Klinten, ledet af projekt ”Ud i naturen- ind i fællesskabet”.

Veteran- og familieeftermiddag på Camp Pol

På Camp Pol er der veteran- og familieeftermiddag. Her er der mulighed for at mødes under uformelle rammer til en snak over en kop kaffe og et stykke kage. Der vil igen være mulighed for at møde projekt ”Ud i naturen – ind i fællesskabet”, skaterhallen, tingcentralen mv. holder også åbent. Arrangementet afsluttes med grillpølser.

Veteran- og familieeftermiddagen foregår på Polymeren (port 10), Stationsvej 69, 7592 Årslev lørdag den 5. september 2020 fra kl. 14.30 – 17.00.

Tilmelding

Af hensyn til forplejning, samt for at sikre, at arrangementerne overholder gældende restriktioner for forsamling*, skal du tilmelde dig og dine pårørende til arrangementerne ved at sende en mail til Johanne Holten på mail jholt@fmk.dk, telefon 72531065. Husk at oplyse hvor mange der deltager, samt hvilke(t) arrangement du/I tilmelder jer. Fristen for tilmelding er onsdag den 26. august 2020.

Jeg glæder mig til at fejre Flagdagen med dig og dine pårørende og vise min respekt for det ansvar, du har påtaget dig ved din udsendelse.

Med venlig hilsen

Hans Stavnsager
Borgmester

*Der er på nuværende tidspunkt et max. deltagerantal ved begge arrangementer på 100, grundet Covid-19.

”Hvis du ønsker at blive fritaget for, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) fremsender dine oplysninger til din bopælskommune i forbindelse med flagdagen, kan du ved henvendelse til FPS, FPS@MIL.DK, anmode om at få dette markeret i FPS’ veterandatabase”.

FLERE
artiKLER & INDLÆG