Af Morten Messerschmidt, Medlem af Folketinget og formand for Dansk Folkeparti
Hvert år den 5. september fejrer vi de danske veteraner. Det er efter min mening en af de vigtigste mærkedage på året. Veteranerne har sat deres liv og førlighed på spil for at beskytte Danmark og danskerne. 48 har mistet livet under udsendelsen og siden 1992 har over 70 krigsveteraner taget deres eget liv efter hjemkomsten til Danmark.
Vi har ikke altid været gode nok til at tage imod vores krigsveteraner. Reelt var det først efter udsendelsen til Afghanistan, hvor alt for mange danske soldater mistede livet, at politikerne for alvor blev opmærksomme på, hvilket efterværn, der er nødvendigt, når man tager imod soldater, der har været udsat for barske oplevelser og som skal vende tilbage til en tilværelse i det heldigvis noget fredeligere Danmark.
I dag har vi Veterancenteret, der koordinerer støtten til veteraner, efterladte og pårørende. Men vi kan stadig gøre meget. For eksempel er hjælpen til soldaternes pårørende udelukkende baseret på frivillig arbejdskraft. Her kan veterancenteret måske også spille en rolle – naturligvis mod en ekstra bevilling. Vi skal også være bedre til den opsøgende indsats over for hjemvendte soldater og kommunerne skal som noget helt naturligt kende til Veterancenterets kompetencer.
I Dansk Folkeparti står døren altid åben for vores veteraner. Vi er altid lydhøre, når det handler om at forbedre omstændighederne omkring udsendelsen og vilkårene efter hjemkomsten til Danmark.
Eftersom truslerne mod Danmark er rykket tættere på vores territorialgrænse, vil fremtidige udsendte formentlig skulle udsendes til områder tættere på Danmark. Men det behøver ikke at betyde, at ofrene er mindre. De udsendte er stadig langt væk fra familier og venner – fra børn, som savner far eller mor, og som savner krammet og den fysiske nærhed til deres forældre.
Jeg tror, de af os, der ikke selv har oplevet at være udsendt langt fra familier og venner, slet ikke kan sætte os ind i, hvad det er for en tilværelse. Men det vi kan vide er, hvor vigtig denne indsats er for Danmark. Den er hele forudsætningen for at danskerne har kunnet leve i frihed og tryghed.
Så jeg vil benytte denne lejlighed til betingelsesløst at hylde jer – Danmarks stolteste sønner og døtre og jeres familier og børn – for de ofre i har ydet for vores fædreland. Jeres indsats kan ikke måles og vejes men den er højt værdsat. Tak for indsatsen for Danmark!