Af Peter Have, Medlem af Folketinget for Moderaterne

Med Dannebrog på brystet er et utal af mænd og kvinder gennem generationer draget i krig med et håb om at gøre en forskel. En forskel for Verden, for Danmark og for mennesker.  

Nogen ved at kæmpe aktivt og tage et liv, hvis nødvendigt. Nogen ved at oversætte når sprogforskelle er en barriere, og nogen ved at stå klar når katastroferne indtræffer og akut behandling er nødvendigt for at redde et liv. Uanset, hvordan I har hjulpet, så tak.  

Tak fordi I ville tage det store ansvar på jeres skuldre. Det er ikke for sjov at blive udsendt og skulle sætte sig ned for at skrive et afskedsbrev til sine nærmeste og kramme dem farvel i lufthavnen med visheden om, at der er en reel chance for, at man aldrig ses igen.  

Men det er bestemt heller ikke sjovt at komme hjem og skulle leve videre som om ingenting er hændt. Som om, at det man oplevede bare, var en stor ond drøm. Sådan er virkeligheden desværre for alt for mange af jer, vores kære veteraner. Derfor bliver tak også et utroligt fattigt ord.  

Men det gør det ikke mindre vigtigt, derfor er jeg også utrolig glad for, at vi hvert år d. 5. september flager specifikt for jer og anerkender jeres store indsats.  

Det er efter en krig i Europa bestemt ikke blevet mindre vigtigt, for det tydeliggør om nogen jeres vigtighed. Men at have et forsvar der står klar når verden brænder er ikke en selvfølge. Det kræver at vi ser og hører jer, både når vi har brug for jer og når i brug for os.  

Den respekt og værdighed har i desværre manglet og det skal der laves om på. Så både I og de mennesker der i fremtiden drager i krig for Danmark vil blive mødt af hjælp og støtte når de vender hjem til en hverdag, der måske aldrig har føles mere uoverskuelig.  

For en tak og en flagdag har aldrig været nok.