Af Thorkild Fogde, Rigspolitichef
Hvert år, når vi nærmer os september, glæder jeg mig over muligheden for – sammen med resten af landet – at få lov til at hylde Danmarks udsendte. Særligt i disse år, hvor det danske bidrag rundt omkring i verden, synes endnu mere relevant og vigtigt, end det længe har gjort.
Siden Rusland tilbage i 2022 gik ind i Ukraine og dermed endnu engang lukkede krigen ind på det europæiske kontinent, har mange af os danskere nok følt, at verden er blevet et mindre stabilt og trygt sted. Og det seneste år har vi så også set, hvordan situationen i Mellemøsten er blevet alvorligt forværret.
Det kommer tæt på.
Og netop derfor er der endnu større grund til, at vi stiller op og bidrager, hvor der er brug for os. Vi må rykke tættere på hinanden og stille os skulder ved skulder – ikke bare i Danmark, men i hele den del af verden, der vil stå sammen med os i kampen for fred, frihed og retfærdighed.
Hvis vi vil en fredelig verden, må vi støtte op og hjælpe til, hvor vi kan, når der er brug for os. Danmark er et lille land i en stor verden, og vi kan ikke vente med at handle, til problemerne står ved vores egne grænser. Vi har forpligtelser i verden. For andres skyld, og for vores egen skyld. Og dem møder vi op til, og vi løser opgaven professionelt og ordentligt. Det er dét, det danske flag står for, når man ser det på skulder og bryst af danske uniformer.
Det kan vi godt være stolte af, det er jeg stolt af. På Flagdagen den 5. september og resten af året.
Derfor er det altid en særlig ære at få mulighed for at hylde de danskere, der tager opgaven på sig og drager ud i verden for – med deres fagligheder og personligheder – at skubbe verden i en bedre retning.
Vores bidrag bliver i den grad værdsat og påskønnet, overalt hvor vi er tilstede uden for landets grænser. Og det offer, som de udsendtes pårørende hver dag bringer herhjemme, spiller en afgørende rolle, for den sikkerhed, frihed og tryghed, vi selv nyder her i landet. Som vores egen historie har vist – og som vi også har set det flere steder de forgangne år – så er fred og frihed skrøbelige størrelser.
De vindes aldrig på én gang og for altid. Det kræver en vedholdende vilje til at kæmpe for de værdier, vi tror på. ”At vove er at turde miste fodfæstet et kort øjeblik – Ikke at vove er at miste sig selv”.
Tak fordi I vover – tak for indsatsen.