Af Louise Brown, Medlem af Folketinget for Liberal Alliance

Jeg havde indtil 2016 ikke rigtig tænkt over, at vi har veteraner i Danmark. Jeg arbejdede dengang som leder af Frivilligværket Randers, og efter Flagdagen i 2016 fik jeg pludselig flere henvendelser fra 4 veteraner (og den daværende borgmester), der undrede sig over, at vi ikke havde en veterancafé i Randers. Det måtte vi gøre noget ved. En del af vores opgaver i Frivilligværket, var netop at hjælpe med at lave fællesskaber/foreninger for borgere, der havde de ønsker. Vi fik koordineret et møde, og sådan mødte jeg Nils, Jimmi, Jesper, Bo. Veteran Café Randers så dagens lys. Der var handling bag ordene hos de gutter. Og dét er faktisk noget, jeg har bidt mærke i sidenhen. Der er enorme ressourcer gemt i vores veteraner.  

Jeg lærte de fire gutter ret godt at kende. De blev en naturlig del af ”vores hus”, og de involverede sig i mange andre ting end blot deres egen Café, som havde til huse hos os. Var der bøvl med opvaskemaskinen, eller skulle der hænges en lampe op, så var det altid én af dem, der trådte til og hjalp. De var en kæmpe gave for Frivilligværket Randers og de borgere, der kom i huset. Der kom nu et tiltrængt fokus på vores veteraner, og i dag har Randers en veterankoordinator, Veteran Café Randers har fået deres eget sted at være, der er kommet et veteranhus og der er blevet dannet en pårørendegruppe, og jeg vil tro, at de fleste borger i Randers har hørt om mindst et eller to af disse initiativer.  

Det har været enormt givende for mig at være tæt på Veteran Café Randers og alle de skønne mennesker, der var i cafeen. Jeg har lært de sejeste mennesker at kende, men jeg har også hørt øjenvidne beretninger, jeg i min naivitet troede kun hørte filmene til.  
 
Det var virkelig på tide, at vores veteraner fik den anerkendelse de fortjener. Med tanke på det samfund vi lever i i dag, hvor man er opmærksom på, hvordan mennesket reagerer på forskellige oplevelser, hvor man tilbyder krisehjælp til ofre for traumatiske oplevelser, hvor vi ved så meget om menneskets psyke, så er det mig en gåde, at vi ikke tog bedre hånd om de udsendte på blandt andet Balkan. Vi er heldigvis blevet klogere. Men er vi dygtige nok? Jeg håber det.  

Tak til alle jer, der har kæmpet for vores land, der har kæmpet for andres frihed og som har gjort verden til et bedre sted. Tak for jeres mod. Tak for de ofre I har måttet give. Tak for jer!  
Specielt tak til Nils, Jimmi, Jesper og Bo.