Af Kim Edberg Andersen, medlem af Folketinget for Nye Borgerlige

Vi skylder vores veteraner tak. Tak fordi I har ydet en indsats for vores sikkerhed og tryghed. 

Ord er ikke tak nok. Handling er en bedre tak end ordet tak. Vores tak bør være mere som veteranernes indsats; konkret og båret af handling. 

Vi bør takke vores soldater og udsendte ved at sikre større ensartethed, så færre veteraner hænger fast i system, hvor de ender som kastebolde og blot et nummer i systemet. 

Vi bør takke vores soldater og udsendte ved at kræve et opgør så ingen veteraner fanges mellem de offentlige kasser og instanser, hvor de risikerer at blive hængende i adskillige år. 

Vi bør takke ved en hurtigere og effektiv hjælp for veteraner med særlige behov og en hurtigere støtte til veteranerne, da erfaringer viser, at en tidlig indsats nedbringer følgevirkninger af psykiske skader. 

Vi bør takke ved at øge fokusset omkring den forebyggende indsats, for de usynlige veteraner er ofte dem med størst behov. 

Vi bør takke ved at anerkende, at der blandt veteraner findes en særlig risiko for invalidering og psykiske lidelser som følge af deres indsats, og at andre udsendte og tjenestegørende i politi, beredskab, sundhedsvæsen m.v. desuden kan have særlige behov, hvorfor en hurtig ensartet støtte skal løftes i psykiatri- og sundhedssystemet. 

Vi bør takke ved, at der ved udsendelse af bidrag til internationale opgaver – foruden den samlede omkostning til missionen – skal tillægges en fast procentsats til den efterfølgende indsats for fysisk og psykisk sårede, og at kommunerne opfordres til at etablere en veterankoordination med udgangspunkt i de særlige udfordringer, som en del af veteranerne har. 

Vi bør takke ved, at erstatningssager ikke skal kunne omgøres administrativt, når to uafhængige instanser har udredt veteranen. Og sager, der er afgjort før ophævelsen af forældelsesfristerne, skal kunne genoptages. 

Vores tak skal de udsendte have, i ord, og i handling. 

Tak.